Cecilie Frøkjær foredrag

16.000 ord om dagen – brug dem rigtigt

Mennesker siger i gennemsnit 16.000 ord om dagen. En stor del af dem på arbejdspladsen. Men hvordan bruger vi alle de ord rigtigt, så vores kolleger forstår, hvad vi mener? Og hvordan kan vi lytte, så vi hører, hvad de andre faktisk siger til os?

I dette foredrag dykker Cecilie Frøkjær ned i, hvordan man skaber god kemi og stærkere relationer på arbejdspladsen, og hun udforsker samtalens anatomi og giver praktiske bud og anvisninger på, hvordan I kan blive bedre til at nå og forstå hinanden og dermed få dermed få en sjovere, mere tryg og produktiv arbejdsplads.

Cecilie Frøkjær er en af Danmarks mest erfarne interviewere og har i sine knap 30 år som journalist og TV2-vært talt med titusindvis af mennesker – fra Dronning Margrethe, toppolitikere og store stjerner til mennesker i sorg og folk i kollaps. De mange interviews har givet hende en unik viden om, hvad der skaber den gode og givende samtale – og ikke mindst, hvad der ofte står i vejen for den.

Kontakt og booking
Cecilie Frøkjær foredrag

Jeg har mødt en million mennesker - hør, hvem der lærte mig noget vigtigt

Cecilie Frøkjær har i snart 30 år som vært på TV2 mødt flere mennesker end de fleste – skuespillere, forfattere, sangere, politikere og alle slags danskere med hver deres personlige historie.

Nogle af dem satte et særligt aftryk og fik afgørende betydning for, hvordan hun lever både sit private og sit professionelle liv. Fordi de var mennesker med stor appetit på livet og lyst til at udfordre det bestående. Og sig selv.

Med humor og selvironi fortæller Cecilie Frøkjær, hvad hun lærte af møderne med blandt andre Lise Nørgaard, Casper Christensen og tv-kokken Nikolaj Kirk.

Glæd dig til et underholdende, tankevækkende og personligt foredrag, hvor du måske også kan lære noget!

Kontakt og booking

“Vi havde den store fornøjelse at booke Cecilie til vores arrangement. Vores forventninger blev til fulde indfriet, med en veloplagt og sjov Cecilie der delte ud af sine oplevelser og historier fra sine mange års virke som journalist og tv-vært. Der blev bragt emner op, som både var humoristiske og på samme tid gav stof til eftertanke. Cecilies personlighed og formidable evne til at underholde var en stor succes. 400 kvinder vil gerne tusind tak for en fantastisk aften.”

Rachelle Enemark Bech
Arrangør: ”En duft af kvinde”, Aabenraa

Ønsker du at booke Cecilie Frøkjær?

Her kan du nemt sende en forespørgsel via kontaktformularen – selvfølgelig uden forpligtelser. Du vil hurtigt få tilbagemelding om pris, dato og andre spørgsmål, du måtte have. Vi ser frem til at høre fra dig!

"*" indikerer påkrævede felter